I en nylig livestream bekræftede r&b-stjernen, at hendes nye album udkommer inden årets udgang
SZA har netop afsløret, at hendes længe ventede album vil udkomme inden årets udgang. Det fortalte hun under en livestream med Kai Cenat og Lizzo, hvor hun også delte, at det kommende projekt indeholder helt ny musik, som endnu ikke er blevet offentliggjort. Sådan beretter det britiske medie, NME, der desuden fremhæver at abummet, med arbejdstitlen Lana, har været på tale siden 2023.
R&b stjernen fortalte i livestreamen, at det nye album repræsenterer en lettere og mere positiv tilgang til musikken sammenlignet med tidligere værker: "Jeg identificerer mig ikke længere med min 'brokenness'. Det er noget, der skete for mig, men det definerer mig ikke længere." Sådan skriver NME, som derudover tilføjer, at hun også forklarede, hvordan hendes kunstneriske udtryk nu stammer fra et endnu smukkere sted end tidligere.
Hendes refleksioner om musik og berømmelse kommer, efter hun for få måneder siden meddelte, at hun ville tage en pause fra livescenen for at passe på sit mentale helbred. Ifølge NME, forklarede hun dengang, hvordan angst og usikkerhed udfordrede hendes karriere: "Måske er jeg bare ikke skabt til at være berømt," sagde hun, men understregede samtidig, at hun fortsætter med at forsøge at leve op til de forventninger, der følger med hendes position.
Den kommende albumudgivelse forventes at være ude "inden året er omme" og muligvis før jul, som hun selv sagde i livestreamen.
NEW SZA PROJECT BEFORE THE YEAR’S OVER😭🖤 pic.twitter.com/OvrRdpz1wR
— ✧✶ ★・ˎˊ˗ (@CELESTlALY) November 24, 2024