Nyhed

Advokat afslører: 12.000 har ringet til Diddy-hotline

I en video afslører Tony Buzbee, at hotlinen har været under pres

Sidste uge afslørede advokaten Tony Buzbee på et pressemøde, at han lige nu arbejder på 120 nye anklager mod rapper Sean "Diddy" Combs, der lige nu sidder varetægtsfængslet grundet anklager om blandt andet menneskehandel, seksuelle overgreb, drugging og andre voldsomme handlinger. Læs alt om Diddy-sagen her.

I et interview med Law & Crime Network, der fandt sted den 2. oktober, dagen efter pressemødet, afslører Tony Buzbee, at en hotline, dedikeret til anklager mod rapperen, i løbet af blot 24 timer har modtaget 12 tusind opringninger. I videoen fortæller han: "Da jeg meddelte, at jeg ville forfølge disse sager, åbnede sluserne sig virkelig (...) I løbet af cirka en 10-dages periode fik vi omkring 3.200 opkald. Siden pressemødet har vi så haft 12.000 opkald."

Tony Buzbee tilføjer desuden: "Når man står med en situation som denne, er den virkelige opgave at sikre, at hver eneste person, som vi repræsenterer, har et legitimt søgsmål. Det er en udfordring, fordi én enkelt sag uden gyldighed kan skade troværdigheden for alle de andre. Det er en balancegang, hvor vi på den ene side opfordrer ofre til at træde frem i et trygt rum, hvor vi kan hjælpe dem. Men på den anden side skal vi sikre os, at vi grundigt efterprøver hver enkelt sag for at sikre, at den er legitim. Det er den proces, vi er i gang med nu."


De mange opkald kom kort efter et pressemøde, hvor Tony Buzbee fortalte om 120 nye anklager mod P. Diddy om seksuelt misbrug. Blandt de 120 anklager er 60 af dem kvinder og 60 af dem mænd. Desuden fremgik det, at overgrebene fandt sted, da 25 af disse var mindreårige og den yngste helt ned til ni år gammel.

Tony Buzbee fortalte derudover, at det bedøvende middel Xylazine, som ofte bruges til at bedøve heste, blev brugt på flere af ofrene, og at anklagerne henviser til flere medskyldige, der forudsat, at der er stærke nok beviser, vil være chokerende navne blandt. Desuden meddelte han, at andre parter også risikerer at blive anklaget i sagen,  blandt andet banker, medicinalfirmaer og hoteller, der angiveligt skulle have draget "økonomisk fordel af de påståede forbrydelser."

Se interviewet her:


LÆS OGSÅ: Diddys mor forsvarer sin søn: Det er hjerteskærende

ANNONCE