Nyhed

Efter sagsanklager: Limp Bizkit spiller koncert i Danmark

Bandet gæster Royal Arena i det nye år i forbindelse med en ny turné, der også inkluderer optrædener fra specielle gæster

Nu-metalbandet Limp Bizkit har netop annonceret, at de lægger vejen forbi Danmark næste år og spiller koncert i Royal Arena den 20. marts 2025. Det sker i forbindelse med bandets Looserville 2025-turné, og med sig på scenen tager de fire specielle gæster med, nemlig Bones, Ecca Vandal, N8 Noface, Karen Dio.

I sommer gav de en fem-GAFFA-stjernet koncert på Copenhell og tidligere i oktober kunne GAFFA berette, at bandets frontfigur Fred Durst har lagt sag an mod deres tidligere pladeselskab Universal Music for at sidde på over 200 millioner dollars udbetalte royalties, der skulle være gået til bandet. Der er med andre ord fart på bandet, som har været ét af de mest toneangivende navne inden for bølgen af nu-metal, der skyllede ind over verden for omkring 25 år siden. 

Med syv album i bagagen og stor musikalsk innovation - foruden også at nævne en strøm af kontroverser gennem tiden - har bandet gennem årene har bevaret deres relevans som oprørsk og selvironisk rockband med guitarspil fra øverste hylde fra Wes Borland og en karakteristisk rap-vokal fra Fred Durst.


Det officielle billetsalg starter fredag 25. oktober kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.

Varm op til koncerten med ét af bandets største numre: 


LÆS OGSÅ: Djævlen lossede englen ad helvede til

ANNONCE