Nyhed

EN SÆRLIG AFTEN: Dua Lipa fik besøg af Elton John i Royal Albert Hall

Udover de to stjerner fyldte et orkester på 53 musikere salen med musik

Dua Lipa fik fornemt besøg af Elton John under sin optræden i Royal Albert Hall torsdag aften, hvor et orkester bestående af hele 53 musikere bakkede Dua Lipas optræden op. Det skriver Billboard.

De to samarbejdede på hittet "Cold Heart", og Elton John sluttede sig derfor til scenen i en live duet af nummeret, der udkom i 2021. De to optrådte sidst sammen med sangen under det sidste US-show på Elton Johns afskedsturné Farewell Yellow Brick Road på Dodger Stadium i Los Angeles i 2022.

Elton John har ellers brugt de sidste par måneder på at komme sig over en slem øjenbetændelse, der gjorde, at han kortvarigt mistede en del af synet på sit ene øje. I et opslag på Instagram delte han nyheden og skrev: "'I løbet af sommeren har jeg kæmpet med en alvorlig øjenbetændelse, som desværre har efterladt mig med begrænset syn på det ene øje. Jeg er i bedring, men det er en ekstremt langsom proces, og det vil tage noget tid, før synet vender tilbage på det ramte øje."

Showet i Royal Albert Hall, var Dua Lipas første optræden i Storbritannien, siden hendes optræden på festival Glastonbury Festival tidligere i år. Hele seancen blev filmet og skal, ifølge Billboard, være en del af en kommende tv-special. 

VIDEO: Elton Johns mørke fortid skildres i ny dokumentar

ANNONCE