Nyhed

FLERE MYSTISKE REKLAMETAVLER I BYBILLEDET: Er The 1975 også med på Charli XCX' remixalbum?

Endnu en reklametavle er spottet - denne gang i Manchester, hvor 1975-bandet har sin oprindelse

Tidligere i dag kunne GAFFA berette om mystiske reklametavler, der dukkede op i bybilledet i USA og hintede om mulige samarbejdspartnereCharli XCX' kommende remixalbum. Nu beretter det amerikanske medie, NME, at flere af disse reklametavler er dukket op, og at den seneste teaser endnu et stort samarbejde.

Denne gang er den nye reklametavle dog blevet spottet i Manchester i England, og hinter om et muligt samarbejde med bandet The 1975, der har sine rødder i selvsamme by. Reklametavlen bruger den samme grønne farve som hendes populære Brat-albumcover og har bandets navn skrevet spejlvendt henover med små bogstaver – præcis som de reklametavler, der blev spottet i USA og skabte spekulationer om potentielle samarbejder med Bon Iver og Tinashe:

Det Manchester-baserede band, der for alvor slog igennem med det selvbetitlede album fra 2013 og dertilhørende "Chocolate" og "Girls" singler, ser altså ud til at blive en del af musikprojektet, der allerede har trukket store navne som Billie Eilish, Lorde og Troye Sivan med sig.

Den kommende remix-version af albummet udkommer den 11. oktober, og indeholder ifølge Spotifys "pre-save" funktion 16 numre, hvoraf fem allerede er kendte remix-numre fra originalpladen, som GAFFA gav fem ud af seks stjerner. Sange som "Von Dutch" med Addison Rae, "Girl, So Confusing" med Lorde, "Talk Talk" med Troye Sivan og "360" med Robyn og Yung Lean er allerede ude.


LÆS OGSÅ: Charlie XCX assisteres af Robyn på nyt remix - hør det her

ANNONCE