Et opkald fra hotellet til det lokale politi afslører, at personalet var dybt bekymrede for en mandlig gæsts opførsel - han virkede aggressiv og påvirket af stoffer og alkohol
Politiet i Buenos Aires har afsløret flere detaljer omkring omstændighederne ved Liam Paynes død, efter det tidligere One Direction-medlem blev fundet livløs på et hotelværelse.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters, fandt politiet en flaske whisky, en lighter og en mobiltelefon ved Paynes lig. Det skriver TV2. En efterfølgende ransagning af værelset afslørede yderligere medicin, herunder Clonazepam, der typisk bruges til behandling af angst. Desuden blev der fundet en betydelig mængde alkohol. En kilde fra politiet beskriver hotelværelset som "total uorden," og beviser som fingeraftryk og andre spor er blevet indsamlet til videre undersøgelse.
Politiet jagter drugdealer
Billeder frigivet af efterforskningen, og videredelt af medier såsom The Mirror, afslører blandt andet et smadret TV, pudderlignende stoffer - der kunne ligne kokain - på gulvet, afbrændt sølvpapir og andet affald og rod på værelset. Billederne blev frigivet til pressen i de argentinske myndigheders forsøg på at jagte og fange den drugdealer, der i første omgang solgte den 31-årige sanger, de stoffer, som angiveligt slog ham ud. Det skriver mediet Daily Mail.