Nyhed

Peter Sommer besøger Danmarks fire største byer

Peter Sommer medbringer ny musik og et stærkt band til fire netop offentliggjorte forårskoncerter

Peter Sommer tager sin nyeste single "Broerne I Paris", og et efterhånden kompakt hit-katalog, under armen, samt et stærkt hold af musikere i hånden, når han til foråret 2025 besøger Danmarks fire største byer på sin kommende turné.

Udover den nyeste single, kan man desuden, ifølge en pressemeddelelse, opleve flere nye sange, der på samme måde som "Broerne I Paris", "letter på hatten til franske og belgiske ikoner som Serge Gainsbourg og Jacques Brel." Derudover medbringer Peter Sommer selvfølgelig også sit enorme repertoire fra sin 20 år lange solokarriere. 

På scenen medbringer Sommer den danske sanger Selina Gin i front og det skræddersyede band bestående af Palle Hjorth med Anders Bach, Lars Skjærbæk, Søren Zahle og Jacob Haubjerg.


Peter Sommer annoncerede sin nyeste single i en video på Instagram med skuespilleren Rasmus Botoft, der afslører, at singlen udkommer i morgen den 18. oktober.


Peter Sommer er netop annonceret som et af hovednavnene på næste års Strib Vinter Festival 2025, sammen med kompagnonen Palle Hjort, tidligere forsanger i bandet Danser med Drenge Rie Rasmussen og Carl Emil Petersen.

På turnéen kommer Peter Sommer forbi Odense, Aalborg, København og Aarhus. Find billetter til de kommende forårskoncerter her.

Strib Vinter Festival 2025 offentliggør program

ANNONCE