Nyhed

Seks-stjernet metalband til Danmark

Blood Incantation gæster Amager Bio i det nye år og spiller deres nye anmelderroste album

Den 24. april 2025 giver dødsmetalbandet Blood Incantation koncert i Amager Bio i København. Det sker i forbindelse med en ny turné, hvor bandet spiller deres seneste album Absolute Elsewhere, der udkom den 4. oktober i år.

Albummet fik hele seks stjerner af GAFFAs anmelder og følgende ord med på vejen:
"Jeg oplever sjældent, at konceptalbums lykkes og finder sin forløsning, især i dødsmetal, hvor fortælling er drævet så meget af musikkens elementer. Men det lykkes her. Forhåbentlig vil Absolute Elsewhere blive husket i årtier fremover, og jeg er sådan set ikke i tvivl om, at fremtidens dødsmetal vil kigge mod dette musikalske hovedværk."

Herom siger frontfigur, Paul Reidl: "Absolute Elsewhere er vores mest potente lyd-uddrag eller musikalske trip endnu; som sountracket til et sci-fi-epos i Herzog-stil om historien om/kampen om selve menneskets bevidsthed via et 70'er prog-album spillet af et 90'er dødsmetalband fra fremtiden." 


Blood Incantation blev dannet i 2011 i Colorado i USA, og spiller psykedelisk dødsmetal. Bandet består af guitarist og vokalist Paul Riedl, trommeslager Isaac Faulk, guitarist Morris Kolontyrsky og bassist Jeff Barrett. 

Med på turnéen, Absolute Elsetour, tager Blood Incantation det Berlin-baserede, japanske Krautrock-band, Minami Deutsch med, på grund af deres på kosmisk-psykedeliske rock, der komplimenterer de atmosfæriske vidder, som Absolute Elsewhere krydser, så hvert show bliver en oplevelse i sig selv.

Billetter bliver sat til salg den 16. oktober via Ticketmaster. 


ANMELDELSE: Det her vil blive husket i årtier fremover

ANNONCE