Sangeren bag hittet, "Det Modsatte," udgiver debut-ep, som udkommer den 25. oktober
Den 20-årige sanger Mumle har netop annonceret udgivelsen af sin debut-ep, Mumler Ikke, der udkommer den 25. oktober. Det skriver sangeren i et opslag på Instagram.
I forbindelse med opslaget om "Det Modsatte"-sangerens debut-ep, opfordrer hun fans og følgere til at følge med i nedtællingen til udgivelsen på Spotify. I en video på TikTok, lover hun, at der undervejs vil blive frigivet videoer med "noget insider-viden". Følg nedtællingen her.
Artiklen fortsætter under opslaget
@mumle100 Følg linket i min bio, hvis du ligesom jeg, glæder dig helt vildt til release🥰 #fyp #foryoupage #viral #mumlerikke #mumle ♬ Fra Jylland til København - Mumle
Mumle har indtil videre udgivet en række singler, herunder det populære radiohit, "Det modsatte", samt numrene "Et for dig", den selvudgivede "Moonwalkman" og senest, "Hvor solen ik' skinner". Bag navnet finder vi Julia Kathrine Hansen, som er 20 år gammel og student fra sommeren '23. Hun er født og opvokset i Haderslev og er for nyligt rykket til den mindre by Vamdrup syd for Kolding. Til trods for, at hun stadig er et forholdsvis nyt navn på den danske musikscene, har hun allerede spillet på prominente spillesteder og festivaler landet over, ligesom hun har over 300.000 månedlige lyttere på Spotify.