Sangeren tæller ned til udgivelsen af sit tredje album ved at klæde sig ud som de stjerner, der har inspireret hende
Mens Halsey forbereder sig på udgivelsen af sit femte studiealbum, The Great Impersonator, som udkommer om en uge, fredag den 25. oktober, vil hun hver dag frem mod udgivelsen udgive en "imitation af en ny ikonisk person" på sin Instagram.
I skrivende stund har hun allerede skabt opmærksomhed ved at efterligne ikoniske musikere i forskellige kreative og visuelle kampagner. Portrætterne afspejler de mange stilskift, som albummet også rummer, mens det navigerer mellem forskellige musikalske genrer og æstetikker. Det skriver magasinet Rolling Stone.
Halsey har ikke udgivet opslagene i kronologisk rækkefølge af albummets numre. Vi følger opslagenes rækkefølge, og dermed ikke albummets rækkefølge. Se portrætterne her.
Dolly Parton
Det første ikon i rækken er Dolly Parton, hvor Halsey genskaber coveret fra Partons album Rainbow fra 1987. Ligheden er slående – Halsey bærer en stor, krøllet blond paryk og ligger på gulvet i samme outfit og makeup som Parton. Dertil afslører Halsey, at nummeret "Hometown" er inspireret af netop Partons akustiske klang.
PJ. Harvey
Sang nummer tre på albummet hedder "Dog Years" og er inspireret af den nu 55 årige PJ. Harvey.
Kate Bush
"Running Up That Hill"-sangeren har atter vundet stor opmærksomhed med den nye generation, da sangen blev vækket til live i Netflix serien Stranger Things. Nu gør Kate Bush det igen, da hun tillsyneladende også har inspireret Halsey til sang nummer 10, "I Never Loved You." Den er faktisk allerede udgivet som single og kan høres nederst i artiklen.
Cher
Sang nummer fire er "A Letter To God (1974)" er inspireret af de 78-årige amerikanske sanger og skuespiller Cher.
David Bowie
"Darwinism" er nummer 11 på albummet og er inspireret af ingen mindre end legenden, David Bowie. Med det rødfarvede hår, kontaktlinser, cigaretten i munden og det gule jakkesæt, er der ingen tvivl om, hvem Halsey her forsøger at portrættere.
Amy Lee
Med ordene "min for altid dystre rock dronning" præsenterer det 12.nummer på albummet, inspireret af Amy Lee.
Dolores O'Riordan
Sangen "Ego" er inspireret af den irske sanger Dolores O'Riordan. Den tilhørende musikvideo til sangen er instrueret af Halsey selv og kan ses under Instagram opslaget.
Se musikvideoen her (portrætterne forsætter under videoen):
Stewie Nicks
"Den mystiske madame hende selv," skriver Halsey til opslaget, og indikerer at sang nummer 5 hedder "Panic Attact" og er inspireret af den nu 76-årige Stewie Nicks.
Bruce Springsteen
Sang nummer otte er inspireret af ingen mindre end The Boss, Bruce Springsteen, og hedder "Letter To God (1983)
Linda Ronstadt
Sangeren definerer Linda Ronstadt som "en sand kamæleon" og hylder hende med sangen "I Believe in Magic".
Britney Spears
I det seneste opslag Halsey har delt indtil videre er forklædt som Britney Spears, som har inspireret hende til sang nummer 16, "Lucky."
Hør det Kate Bush inspireret nummer "I Never Loved You" her:
LÆS OGSÅ: Alvorligt syg Halsey klar med ny single - hør den her