Nyhed

Video: Dua Lipa gæster Cher på scenen under Rock and Roll Hall of Fame

Foruden sin optræden med Dua Lipa spillede Cher også et nummer med The Roots og gav en både humoristisk og inspirerende takketale

Cher var en af de optrædende til og optagne i dette års Rock and Roll Hall of Fame, der fandt sted lørdag den 19. oktober. Under hendes største hit "Believe" fik hun selskab af ingen mindre end Dua Lipa. Med introduktion fra skuespillerstjernen Zendaya, spillede Cher også klassikeren "If I Could Turn Back Time" i selskab med det amerikanske hip hop-band The Roots.

Artiklen forsætter under opslagene


I sin egen tale jokede Cher om sin "forsinkede induktion", efter at have sagt sidste år, at hun ville nægte æren, hvis den blev tilbudt. "Det var lettere at blive skilt fra to mænd, end det var at komme ind i Rock and Roll Hall of Fame," lød det i talen. "Jeg vil gerne takke min værge David Geffen, for ja, han skrev et brev og sendte det til direktørerne og så... ha ha, her er jeg." Hun tilføjede: "Hvis der er en ting, jeg aldrig har gjort, så er det at give op. Og jeg taler til kvinderne her, okay... vi har været nede og ude, men vi bliver ved med at stræbe, og vi fortsætter, og vi er nogen. Vi er specielle."

Artiklen forsætter under videoerne


 Cher blev optaget sammen med Ozzy Osbourne, Mary J. Blige, A Tribe Called Quest, Dave Matthews Band, Foreigner, Peter Frampton, Kool & the Gang, Jimmy Buffett, Mc5, Dionne Warwick og Big Mama Thornton.

Femten navne blev nomineret til dette års Hall of Fame, og dem, der ikke slap i gennem nåleøjet, omfatter Mariah Carey, Eric B. & Rakim, Sade, Jane's Addiction, Lenny Kravitz, Oasis og Sinéad O'Connor.


Foruden de optagne blev Jimmy Buffett, MC5, Dionne Warwick og Norman Whitfield under aftenen tildelt ærsprisen "Musical Excellence", Alexis Korner, John Mayall og Big Mama Thornton modtog "Musical Influence-prisen" og Suzanne de Passe fik overrakt "Ahmet Ertegun-prisen".

For at blive nomineret skal der være gået 25 år siden, man har udgivet sit første album. Sidste år var det Kate Bush, Missy Elliott, Willie Nelson, George Michael, Sheryl Crow, Rage Against the Machine og The Spinners, der klarede sig igennem nåleøjet. 

LÆS OGSÅ: Lionel Richie til Danmark


ANNONCE