Nyhed

15 år gammel Medina-sang får nye "ben" at gå på

Dansk rapikon gæster part 2 af gammel Medina-sang fra 2009

Det er efterhånden 15 år siden, at Medina udgav sangen "Rick Ross", men det gamle nummer får nu nyt liv, når rapikonet Tessa gæster nummeret på en speciel part 2-udgave af sangen. 

Medina teasede i går for en part 2, da hun uploadede en video på sin Instagramprofil, hvor hun danser til nummeret fra 2009. Teksten til opslaget var: "Rick Ross pt. 2’ feat. ????". Samme tid postede Tessa en story med teksten "RRP2", der derfor fik mange til at mistænke, at det var hende, der skulle være feature på nummeret.

I dag har de to kunstnere endegyldigt bekræftet rygterne med hver deres opslag på Instagram, hvor der på Tessas står: "Queen Remix".


Det har været et travlt år for Medina, der udover at spille en femstjernet koncert på dette års Roskilde Festival, også spillede sit største show som hovednavn til dato, da hun i april optrådte i Royal Arena i København. En koncert, hvor hun ligeledes hentede fem stjerner hjem fra GAFFAs anmelder. 


"Rick Ross" blev aldrig det store hit, da det blev udgivet på Velkommen til Medina i 2009, men nummeret har for nyligt tiltrukket sig en del opmærksomhed og ligger nu som sang nummer 4 på sangerindens Spotify. "Rick Ross Part 2" er første gang, at de to kvinder arbejder sammen. Sangen bliver udgivet mandag den 9. september, men man kan allerede høre et snippet af nummeret på Medinas Youtube:

Hør et preview på nummeret her:

Her er vores allerførste liveanmeldelse af Medina - og alle de flotte billeder


ANNONCE