Boet efter Bowie fejrer 25-året for førstesinglen fra "Hours" med hidtil udgivne optagelser
Herlighederne bliver ved at regne ned over David Bowies disciple, her otte år efter den britiske originals bortgang.
Regulære skattekister i form af bokssæt med bunker af hidtil uudgivet materiale – senest Rock’n’Roll Star, som graver dybt i tiden omkring Bowies centrale 70’er-værk The Rise & Fall of Ziggy Stardust and the Spiders From Mars, og en remastereret genudgivelse af klassikeren Diamond Dogs fra samme periode.
Forinden havde vi også fået en udvidet genudgivelse af den stærke liveplade fra Bowies allersidste show med Ziggy Stardust & The Spiders from Mars i Londons Hammersmith Odeon i juli '73.
Nu er der så atter nyt fra arkiverne - denne gang fra den senere del af Bowies karriere. Det drejer sig om den digitale ep Live from the Manhattan Center '99, som er optaget den 21. august 1999 - et par dage inden Bowie optog sin episode af VH1 Storytellers i samme bygning.
Den nye ep indeholder tre numre og udgives i forbindelse med 25-året for udgivelsen sangen "Thursday's Child" - førstesinglen fra Bowies 1999-album Hours, som også bragte Bowie forbi Vega i december '99. Du kan høre den nye ep på din foretrukne streamingtjeneste allerede nu.
Trackliste
Thursday’s Child (Previously Unreleased)
Survive (Previously Unreleased)
The Pretty Things Are Going To Hell (Previously Unreleased)