Nyhed

Benningtons mor føler sig svigtet af Linkin Park

Chester Benningtons mor, Susan Eubanks, udtrykker dyb skuffelse over Linkin Parks genforening

Linkin Park blev for nylig genforenet, syv år efter sangeren Chester Benningtons død, med et nyt line-up med Emily Armstrong fra Dead Sara, der erstattede Bennington på vokal.

Susan Eubanks, Benningtons mor, har nu skrevet en klumme udgivet i Rolling Stone, hvor hun udtrykker sin følelse af forræderi. Hun mener, at bandet havde lovet at informere familien om fremtidsplanerne, hvilket ikke blev til noget.

Eubanks er kritisk over for, at Armstrong nu synger de sange, hendes søn engang lavede, og at Benningtons ekskone og søn heller ikke blev informeret om genforeningen. Hun beskriver, hvor svært det var at høre Armstrong synge og beskylder bandet for at forsøge at slette fortiden.


"Det føles som om de [bandet, red. anm.] virkelig forsøger at slette fortiden. De spiller sange, som Chester sang. Jeg ved ikke, hvordan fansene tager det, men jeg ved, hvordan jeg tager det - At Armstrong synger min søns sange er sårende", skriver hun.

Linkin Parks beslutning har også tiltrukket sig opmærksomhed, da Armstrong er blevet sat i forbindelse med kontroverser som Scientology og den dømte voldtægtsmand Danny Masterson, hvilket har bidraget til yderligere kritik af bandets valg.

Bandmedlem Mike Shinoda og Emily Armstrong har forsvaret genforeningen, hvor Armstrong forklarer, at hun ønsker at ære Bennington med sin indsats.


SE: Linkin Parks nye single får TV-debut

ANNONCE