Nyhed

Efter udsolgte shows: Mas annoncerer turné

Ordsmeden har netop annonceret en stribe af shows, der rækker tværs gennem landet

Når man taler om solen, skinner den. Og det må man sige, Mas har gjort siden udgivelsen af ep'en Når man taler om solen, for ikke at nævne den nye single "Signaler" med Kundo, der har ligget lunt på Spotifys Top 50-Danmark siden udgivelsen. Efter at kunne melde udsolgt i både Store Vega og Voxhall, er den hastigt spirende rapper nu klar til at drage på turné med hele 11 shows rundt om i landet. 

Den danske rapper Mas har i løbet af sommeren samarbejdet med blandt andre Kesi på nummeret "Eneste", samt "Brutalt" fra Kesis seneste album Fomo 88.8FM. Desuden har rapperen brugt tid i studiet med Hans Philip, Noah Carter, Kidd, og Anthon Edwards.

I 2022 var Mas at finde på GAFFAs "Hold Øje Med"-liste, hvor redaktionen beskrev ham som: "Det, der bare adskiller Mas fra de andre, er særligt hans evner til at blande rå følelser med et tungt bounce, hårde rap-bars med en blød klaverkomposition og en konstant veksling mellem lækker sang og velskrevne flows." 


Mas udgav i 2023 sit debutalbum Vi ses, hvorpå særligt sangene "Dårlig vane" og "Hvor mine ben" fik stor succes, og albummet fik da også fire stjerner fra GAFFAs anmelder. Nu pakker han sit, efterhånden brede, hit-katalog i kufferten og gør klar til, i 2025, at aflægge besøg i blandt andet Vejle, Slagelse, Silkeborg og Roskilde.

Billetterne kan købes den 19. september klokken 10.00 her.

Varm op med et nummer her:


MAS er stadig ved at finde sin vej

ANNONCE