Nyhed

HØR: Nu er stjernespækket sang udkommet

Det er ikke mere end et par dage siden, at rygterne om et muligt samarbejde var på sit højeste - nu er sangen udkommet

Charli XCX og Troye Sivan er klar med et remix af "Talk Talk" – og rygterne viste sig at tale sandt: ingen mindre end Dua Lipa hjælper til. Nummeret, der oprindeligt stammer fra Charli XCXs fem-GAFFA-stjernede album Brat, udkom i går, kort før starten af Sivan og XCXs fælles Sweat-turné, der begynder i Detroit, USA, denne weekend.

Det musikalske samarbejde mellem Charli XCX, Troye Sivan og Dua Lipa har længe været rygtet blandt fans, og spekulationerne er nu blevet til virkelighed. Med remixet af "Talk Talk" står det klart, at de tre superstjerner fortsætter deres dominans over den internationale popscene i øjeblikket. Produceren bag nummeret, Zhone, har også været med til at sætte sit præg på projektet, hvilket blot understreger samarbejdets stjernespækkede natur.

Se Troye Sivans promoveringsopslag af sangen på Instagram her: 


Og hør det stjernespækkede samarbejde her:


LÆS OGSÅ: Fra popstjerne til politisk figur: Med ét var Charli XCX en del af den amerikanske valgkamp

ANNONCE