Nyhed

I et hav af månemænd: Se Sabrina Carpenters optræden ved MTV VMA 2024

Hun har været svær at undgå i 2024, og beviste hvorfor med en spektakulær sceneoptræden ved dette års MTV VMA

Svævende på en stor gynge, formet som en diamant, gjorde Sabrina Carpenter i går aftes debut ved MTV Video Music Awards. Publikum brød ud i jubel, mens den 25-årige sanger gav "en optræden ude af denne verden." I et spektakulært sceneshow slog Carpennter fast, hvorfor hun fortjener den store hype, der sværmer omkring hende i øjeblikket.

Udover at kunne tage prisen med hjem for "Årets sang" med hittet "Espresso", optrådte Sabrina Carpenter også med den prisbelønnede sang om en lille kop sort kaffe samt to andre hits, nemlig "Please Please Please" og "Taste". Dansende i en glitrende sølvdragt med matchende høje hæle, blev Carpenter omsværmet af dansere udklædt som aliens og astronauter - vel tilpasset til selve VMA-prisstatuetten, der også kaldes "månemanden", grundet dens udseende. 

Sabrina Carpenters spektakulære optræden blev en stærk og symbolsk handling til årets prisuddeling, hvor kvinderne for alvor dominerede.


Se videoen af hendes optræden her:

ANNONCE