Et opslag på MØs Instagram teaser samarbejde med verdensstjernen Charli XCX
Et opslag på MØs Instagram (@momomoyouth) har fået fans til at spekulere om et muligt samarbejde med Brat-sangeren Charli XCX. Opslaget består i en selfie-video af MØ, der filmer sig selv midt på Rådhuspladsen i København, alt imens Charli XCX-sangen "Guess featuring Billie Eilish" spiller i baggrunden og teksten: "Gæt (guess) hvad jeg lige har gjort" er skrevet henover skærmen. Sammen med opslaget skriver det danske popikon: "Kom nu, kom med et gæt." Meget tyder derfor på, at MØ kommer til at optræde på Charli XCX' kommende remixalbum af albummet Brat, der udkom i sommers.
Opslaget, der blev delt i går aftes, har allerede skabt konspirationer i kommentarsporet. En bruger, @majabramm, skriver "Please, jeg bliver SINDSSYG, hvis du er med på en remix eller sådan noget??" En anden bruger, @mitzael7w7, tilslutter sig med kommentaren: "Du kommer til at være med på remix ALBUM."
Artiklen fortsætter under videoen
Det er ikke første gang, at fans spekulerer i mulige Charli XCX-samarbejder. Særligt i løbet af Brat-sommer har spekulationer været umulige at undgå, og siden udgivelsen af det fem-GAFFA-stjernede album, har der løbende været voksende rygter om samarbejder med prominente artister som Troye Sivan og Dua Lipa - et remix, der faktisk blev udgivet. Der er på nuværende tidspunkt udgivet en håndfuld Brat-remixes med blandt andre Robyn, Lorde, Billie Eilish og Troye Sivan.
Det er ikke helt uvant for de to popsangere at samarbejde i deres musikalske virke. MØ medvirker blandt andet på XCX' "Porche" fra 2017-albummet Pop 2 og "3AM (Pull Up) [feat. MØ] fra albummet Number 1 Angel (2017), mens Charli XCX medvirker på MØs Forever Neverland (2018) på sangen "If It's Over (Feat. Charli XCX).
LÆS OGSÅ: Producer bekræfter stjernespækket samarbejde