Nyhed

Rasmus Rydahl udgiver debutsingle: Når følelseslivet stempler ind og slår én i mellemgulvet

Med en sårbar popballade og debutsingle træder Rasmus Rydahl frem som solist

Rasmus Rydahl, der tidligere har delt scener med store etablerede navne som Søs Fenger og Nicklas Sahl, træder nu frem som solist med sin første single "Glemme dig". Debutsinglen er en popballade om ung, ulykkelig kærlighed. En pressemeddelelse beskriver, at sangen handler om at forsøge at glemme en forelskelse, hvor følelserne ikke er gengældt, og samtidig finde styrken til at komme videre.

I pressemeddelelsen udtaler sangeren: "Forelskelsesfølelsen er jo voldsom, men også en del af at være menneske. På trods af elendigheden, er det også charmerende, måske endda komisk, når følelseslivet stempler ind og giver et ordentligt slag i mellemgulvet."

Det er dén følelse, som singlen skal indkapsle. Produceret i samarbejde med Ole Brodersen Meyer, som tidligere har arbejdet med artister som Jung og Christopher, er singlen tilmed den første forsmag på Rydahls debut-EP, der forventes at udkomme i foråret 2025, bekræfter pressemeddelelsen. Indtil da kan singlen høres her:


ANNONCE