Nyhed

The Cure udgiver comeback-single senere på ugen

The Cures første studiealbum i 16 år indledes med singlen “Alone”

The Cure har annonceret detaljer om deres comeback-single, som har fået titlen "Alone" og udgives på torsdag den 26. september. Singlen er en del af deres længeventede album Songs Of A Lost World, og ifølge det amerikanske medie, NME, vil der også blive afsløret flere detaljer om albummet samme dag som singlen udkommer.

Selvom udmeldingen om et nyt album og en ny single længe har været rygtet, er frigivelsen af datoen dog noget helt nyt. Fans har dog allerede har fået en smagsprøve på nummeret gennem bandets sociale medier, hvor et udsnit af sangen er frigivet:

NME rapporterer også, at dedikerede fans modtog en fælles WhatsApp-besked med et link til en hjemmeside, hvor den kryptiske tekst "This is the end of every song we sing" kom til syne. 

Albummet Songs Of A Lost World er The Cures første studiealbum siden 2008. Bandet har siden sidste år løftet sløret for albummet med plakater i byer som Rom, Paris og New York samt udsendt postkort, der bekræftede albummets titel og udgivelsesdato, som bliver den 1. november. GAFFA kunne endda allerede berette om de første hints angående det nye album i 2022 og helt tilbage til 2020.


LÆS OGSÅ: BAGKATALOG: Da GAFFA mødte The Cure

ANNONCE