Nyhed

Her er de nye medlemmer af Rock & Roll Hall of Fame

For sjette år i træk bliver et rap-navn optaget i Rock & Roll Hall of Fame.

De kunstnere, der i år bliver optaget i Rock & Roll Hall of Fame, spænder bredt over både genrer og årtier. Se listen over alle de optagede musikere sidst i artiklen.

Læs også: Liam Gallagher gør nar ad Rock & Roll Hall of Fame

De syv nyoptagede musikere i kategorien "Performer"
Blandt de nye navne som nu står mejslet ind i rockens haller under "Performer"-kategorien, finder vi Chubby Checker, der i 1960 hittede med "The Twist", men som først nu bliver optaget efter flere årtiers udeladelse.


Den ikoniske rap-duo Outkast, der består af André 3000 og Big Boi, bliver ligeledes optaget, hvilket markerer sjette år i træk, at rap bliver repræsenteret i Rock & Roll Hall of Fame. Deruover bliver hiphop-duoen Salt-n-Pepa hyldet i kategorien "Muscial Influence Award". I alt er 16 hiphop navne blevet tilføjet til Rock & Roll Hall of Fame siden 2007, herunder artister som Tupac Shakur, Notorious B.I.G., Eminem og N.W.A.

Cyndi Lauper, kendt for hits som "Girls Just Want to Have Fun", og rockduoen The White Stripes med Jack og Meg White optages også efter at have været normineret ved tidligere år. Soundgarden, med den afdøde frontmand Chris Cornell, får ligeledes en plads efter at have været nomineret to gange tidligere. 

De øvrige navne i performer-kategorien inkluderer Joe Cocker og Bad Company, der begge var på stemmesedlen for første gang i år.

Læs også: Tre minutters overskridelse koster Coachella over 100 tusinde kroner


Seks yderligere hædersbevisninger
Udover performer-kategorien bliver seks yderligere navne optaget i forskellige hæderskategorier. Salt-N-Pepa og Warren Zevon modtager prisen "Musical Influence Award", mens Thom Bell, Nicky Hopkins og Carol Kaye bliver hædret i kategorien "Musical Excellence Award". Lenny Waronker, kendt som producer og labelchef, modtager desuden prisen "Ahmet Ertegun Award".

Flere af de hyldede musikere er dog ikke længere blandt os, herunder Chris Cornell, Thom Bell og Warren Zevon.

Den officielle optagelsesceremoni finder sted den 8. november i Peacock Theatre i Los Angeles.


LÆS OGSÅ: Legende optaget i Rock and Roll Hall of Fame 22 år efter sin død -Læs stort interview med hans enke

ANNONCE