Det er den fjerde sang i bandets katalog, der rammer den eftertragtede hitliste.
Radiohead kan føje endnu en milepæl til karrieren. “Let Down” fra 1997 har netop sikret sig en plads på den anderkendte hitliste, Billboard Hot 100, hvor det i skrivende stund har ramt en 91. plads. Med det 28 år gamle nummer på listen, er det fjerde gang, at bandet rammer denne bedrift. Radioheads første Hot 100-hit var “Creep” i 1993, efterfulgt af “High and Dry” i 1995 og “Nude” i 2008.
Læs også: Radiohead genbesøger 00'erne på nyt livealbum
Ifølge Stereogum skyldes sangens pludselige popularitet især TikTok, hvor den er blevet brugt i utallige virale videoer, blandt andet grundet dens rolle i den populære tv-serie The Bear.
Bandet er lige nu aktuelle med albummet Hail to the Thief, der er et livealbum af deres 2003 udgivelse af samme navn.
Hør "Let Down" her: