En vognfører måtte flyves til hospitalet efter et traktoruheld på festivalpladsen.
En 40-årig mand fra Nordsjælland kom torsdag den 14. august alvorligt til skade i en arbejdsulykke på Roskilde Festivals område.
Læs også: Roskilde Festival politianmeldt
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport skete ulykken, da førerens køretøj fik overbalance i et højresving. Traktoren væltede og ramte føreren, som efterfølgende blev fløjet til hospitalet med alvorlige kvæstelser.
Arbejdstilsynet er underrettet og skal nu undersøge hændelsen nærmere.
Roskilde Festival bekræfter over for Ritzau, at der er tale om en arbejdsulykke, men henviser til politiet for yderligere oplysninger.
Den tilskadekomne var ansat af festivalens konsulentfirma RFX, der står for forberedelserne til Novo Nordisks årlige personalefest, som finder sted på pladsen fredag den 22. august. Festen har 20.000 inviterede gæster, og på musikprogrammet står blandt andre Andreas Odbjerg, Aqua, Christopher og Tessa.