Nyhed

Baby Shark svømmer udenom plagiatsag

YouTube-gigahittet ”Baby Shark” er ikke plagieret, mener den Sydkoreanske højesteret.

YouTube-hittet ”Baby Shark” har været omdrejningspunktet i en seksårig retssag om plagiering, der måske gået under radaren for de fleste. Nu har Sydkoreas højesteret afvist anklagen, skriver BBC.

Læs også: Metallica anklages for plagiat af tidligere medlem

Sangen, der er blev vist på videoplatformen over 16 milliarder gange, blev indspillet af den amerikanske komponist Jonathan Wright tilbage i 2011 som en fortolkning af en folkesang for børn. Fem år senere indspillede Pinkfong sin udgave af sangen, der blev til den ”Baby Shark”-version, vi kender i dag.


Wright var overbevist om, at han ejede ophavsretten til sin version af sangen, men Pinkfong mente, at deres fortolkning var i offentligt domæne. Det var højesteretten også enige i og nævnte, at den amerikanske komponists fortolkning ikke var ændret tilstrækkelig til, at kunne anses som sit eget ophavsretsbeskyttede værk.

I et stykke tid havde Wright også selv set sagen sådan. Men efter Pinkfong havde valgt at sagsøge det Sydkoreanske parti People Power Party for at anvende sangen til en politisk kampagne, kom den amerikanske komponist selv på tanken om at indlede sit eget søgsmål.

"Hjulene i mit hoved begynder at dreje... Betyder det ikke, at min version også har ophavsretsbeskyttelse?" sagde Wright til Canadian Broadcasting Corporation i 2019, ifølge BBC.


”Baby Shark” blev den mest sete YouTube-video nogensinde tilbage i november 2020 efter at have nået syv milliarder visninger. Lidt over et år senere blev videoen den første til at nå 10 milliarder visninger.

ANNONCE