Nyhed

Bette "Hader dig stadig"

R&b-sangeren har i dag udgivet en ny single, hvor hun adresserer sit eget behov for anerkendelse.

Den danske r&b-sanger Bette har i dag udgivet singlen “Hader dig stadig,” som er den sidste forsmag på albummet Ego, der udkommer den 19. september. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Læs også: ANMELDELSE: Dansksproget r&b af høj kvalitet

Singlen kredser om Bettes egne udfordringer med behovet for anerkendelse og andre konflikter, der opstår i mødet med egne følelser. Lyden favner Bettes klassiske udtryk med en blød og stærk vokal i fokus og et fængende lydunivers.


Bette udtaler selv i pressemeddelelsen om singlen: “Jeg skrev sangen, fordi jeg kunne mærke den her side af mig selv, hvor jeg ville have ret og anerkendes i mine følelser. Og den side kan nemt veje tungere end målet om blot at have det godt. På ‘Hader dig stadig’ vil jeg anerkendes i, at jeg er et offer, og det vægter tungere end at forsøge at forstå situationen og give slip.”

Bette spillede i starten af sommeren på Roskilde Festival, hvor vores anmelder gav hende fire stjerner: “Bette præsenterer også sange fra sit kommende album Ego, der udkommer til september. Heriblandt den dansable 'Ik tænk twice', der handler om at navigere i et kompliceret situationship.”

Hør "Hader dig stadig" her: 


ANNONCE