Nyhed

Dreamers’ Circus annoncerer danmarksturné

Trioen tager på efterårsturné i Danmark med et nyt koncerttema.

Dreamers’ Circus annoncerer nu deres hidtil største Danmarksturné i efteråret 2025. Koncerten bliver en sammenhængende temakoncert med titlen Energiens Puls, der ifølge gruppen udforsker musikkens evne til at skabe forandring og forbinde mennesker. Det oplyser en pressemeddelelse.

Læs også: Bob Dylan er tilbage i studiet

Gruppens medlemmer, Nikolaj Busk (klaver, harmonika), Rune Tonsgaard Sørensen (violin) og Ale Carr (cittern), har hver især en stærk karriere i og uden for Dreamers Circus’. Busk har blandt andet vundet 15 Danish Music Awards, Sørensen er grundlægger af det Grammy-nominerede Danish String Quartet, mens Carr er født ind i en berømt svensk folkemusikfamilie.

Gruppen er kendt for deres særlige blanding af nordisk folkemusik, klassiske elementer, jazz og moderne rytmer. Med syv album bag sig og en omfattende turnévirksomhed i Europa, Nordamerika og Japan har de opbygget et stærkt internationalt ry. I 2025 fik Dreamers' Circus flotte fem ud af seks stjerner i GAFFA for deres album Handed On

Billetter til turnéen kan købes via Dreamers’ Circus’ hjemmeside.

ANNONCE