Det færdige resultat af samarbejdet ser endelig dagens lys.
Den amerikanske sanger Liz har udgivet nummeret “Sunscreen”, som er skabt i samarbejde med den afdøde producer og hyperpop-kunstner Sophie.
Læs også: Sophies debut fylder 10 år: Sådan forandrede hun musikbranchen
Sangen blev indspillet tilbage i 2018 i Sophies hjemmestudie i Los Angeles, men har indtil nu kun eksisteret i sporadiske dj-sæt samt gennem online læk.
Med hjælp fra Sophies bror, Benny Long, og vokalproducer, Suzy Shinn, er nummeret nu færdiggjort og udkommer samtidig med en musikvideo optaget på Mykonos.
“Efter alle disse år med forsøg på tyveri, læk samt myter og spekulationer er 'Sunscreen' her endelig. Sophie har altid ønsket, at jeg skulle udgive sangen, og jeg er dybt taknemmelig for Benny og Emily Long, som har betroet mig visionen bag denne udgivelse,” Skriver Liz i et opslag på Instagram og tilføjer: “Til Sophie… din genialitet, din ånd, dit venskab – jeg bærer det alt sammen med mig. Du vil fortsætte med at forme mig og så mange andre. Din indflydelse er evig. SOPHIE FOREVER.”
Se musikvideoen og hør “Sunscreen” her: