I juli gav den storroste, britiske musiker en seksstjernet koncert på Roskilde Festival.
FKA Twigs har netop afsluttet sin europæiske sommerturné med et spektakulært show på Lowlands Festival i Holland. En turné, der indbragte den britiske musiker seks stjerner under sit danske besøg på Roskilde Festival i juli. Under koncerten på Lowlands løftede hun sløret for et helt nyt album, skriver NME.
Læs også: En sublim helhedsoplevelse, som ikke kan sammenlignes med noget
“Ny musik – jeg er fuld af liv og rig på alt og klar til at føde. Hendes navn er ‘Afterglow’. Og min fødsel går i gang i næste måned,” sagde hun fra scenen ifølge mediet.
Se en video fra koncerten her. Artiklen fortsætter under opslaget.
FKA twigs announces new project ‘Afterglow’ onstage at Lowlands Festival. https://t.co/eWjxlZGT3V
— Pop Base (@PopBase) August 16, 2025
Ifølge Stereogum får albummet titlen Euzexua Afterglow, og det er angiveligt en helt ny udgivelse – ikke en deluxe-version af Eusexua, som ellers har været genstand for spekulation.
I juli delte Twigs det energiske dancepop-nummer "Perfectly", som menes at være en forsmag på det kommende album.
Læs også: Storroste FKA Twigs har ny musik på vej
GAFFAs anmelder kvitterede med fem stjerner for Eusexua, da det udkom tilbage i februar 2024 og skrev blandt andet:
FKA Twigs er cool, og Eusexua er noget af det bedste hybridpop, der er blevet lavet meget længe. Når jeg ikke råber mesterværk, er det kun fordi sange som “Girl Feels Good” og “Wanderlust” blegner ved siden af de andre og lyder lidt for meget som alt muligt andet. Men det gør ikke albummet mindre glimrende! Det er rart endelig at være på samme page som FKA Twigs – for hold da fest, det er en fornøjelse at være det.
Der er endnu ingen officiel udgivelsesdato for det nye album, men ifølge NME tyder alt på, at Euzexua Afterglow udkommer i september.