En ejendomssag er blusset op igen – nu med et nyt vidne.
Chris Pratt er blevet udpeget som et potentielt vidne i Katy Perrys igangværende retssag med en ældre veteran, Carl Westcott, der tilbage i 2020 solgte sit californiske palæ til sangeren og hendes ekspartner Orlando Blooms for 15 millioner dollars, svarende til 97 millioner kroner. Det skriver NME.
Læs også: Katy Perry får en bøde for uautoriseret musikvideooptagelse
Den 86-årige veteran havde angiveligt underskrevet en salgskontrakt blot to måneder efter at være flyttet ind, men hævdede senere, at han var påvirket af smertestillende midler efter en operation, hvilket havde gjort ham ude af stand "til at give sit frie, frivillige eller intelligente samtykke til kontrakten."
En uge senere begyndte han at føle sig "mentalt klar igen" og ønskede ikke længere at gennemføre handlen, men salgskontrakten var endegyldig, lød det fra dommeren tilbage i 2023.
Nu er sagen dog genopstået: I de år, som Katy Perry måtte vente på at overtage huset, mistede sangeren ifølge hende selv 3 millioner dollars, svarende til 19 millioner kroner i lejeindtægter samt 2 millioner dollars, svarende til 13 millioner kroner, i nødvendige reparationer efter veteranens "manglende vedligeholdelse" af ejendommen.
Chris Pratt og hans familie lejer og bor i øjeblikket i ejendommen med sin familie, og derfor har Westcotts juridiske team angiveligt bedt dommeren om at udspørge skuespilleren om palæets påståede skader. Han er endnu ikke blevet afhørt.
Retsdokumenter indgivet 31. juli af Westcott siger selv, at "de 2,29 millioner dollars i anslåede reparationer var falske," hvormed Perry var i stand til at udleje ejendommen, som den var, til skuespilleren.
Læs også: Katy Perry rammer skævt med Barbie-feminisme og teenagecrushes
I 2017 var Perry involveret i en anden ejendomssag og blev tilkendt 3,3 millioner dollars, svarende til 21 millioner kroner, i erstatning efter en lang juridisk konflikt om hendes forsøg på at købe et kloster i Los Angeles.