Om få dage udkommer et nyt album fra den Grammy-nominerede producer, og nu er første single ude.
På fredag den 15. august udkommer Kaytranadas nye album Ain’t No Damn Way! – og nu er den første musikalske smagsprøve landet, skriver Pitchfork.
Læs også: Sabrina Carpenter varsler gode nyheder til fans med en pladeafspiller
Singlen ”Space Invader” er den første single fra det kommende album, som bliver den canadiske producer og dj’s fjerde af slagsen. I maj 2025 besøgte han København med et ”spektakulært sceneshow i KB Hallen” der fik en femstjernet anmeldelse i GAFFA.
Kaytranadas forrige album, Timeless, fra 2024 skaffede ham en Grammy-nominering for Bedste Dance/Elektroniske Album (Best Dance/Electronic Album), og blev omtalt af vores anmelder som ”en overflod af hypnotiske beats og bouncy breaks”.
Udgivelsen af Ain’t No Damn Way! og ”Space Invader” ligger forud for Kaytranadas efterårsturné sammen med det franske, elektroniske duo Justice.
Lyt til singlen her: