Den danske musikrettighedsorganisation Koda er ikke imponerede over EU's praksiskodeks for AI-udviklere.
Musikskabere og andre rettighedshavere over hele Europa retter nu en skarp kritik mod EU-Kommissionens nyligt offentliggjorte AI-pakke. I en fælleserklæring, underskrevet af 40 europæiske rettighedsorganisationer – herunder Kodas paraplyorganisation GESAC – lyder det, at kodekset underminerer grundlæggende retsprincipper og svækker kunstneres mulighed for at beskytte deres værker.
Læs også: Meta nægter at underskrive EU’s AI-kodeks
Organisationerne har især fokus på praksiskodekset GPAI Code of Practice, som skal fungere som retningslinjer for, hvordan udbydere af AI-tjenester oplyser om deres træningsdata. Kritikken går på, at kodekset i sin nuværende form i højere grad tilgodeser AI-udbyderne end de rettighedshavere, AI-forordningen egentlig er sat i verden for at beskytte.
”Vi ærgrer os sammen med vores europæiske kollegaer over ambitionsniveauet i det nye kodeks fra Kommissionen. Det risikerer at åbne en ladeport for AI-tjenesterne til at stjæle musikere og kunstneres arbejde uden betaling eller tilladelse. Vi håber, at den danske regering vil bruge EU-formandskabet til at lægge pres på EU-kommissionen,” siger Mette Vestergaard Andersen, forretningsudviklingschef i Koda, i en pressemeddelelse.
Blandt underskriverne er også pladeselskabernes brancheorganisation IFPI og Impala, hvor organisationen Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP) og det nordiske pladeselskab Playground er medlemmer.
Manglende gennemsigtighed vækker bekymring
Ifølge fælleserklæringen underminerer kodeksets nuværende udformning muligheden for at håndhæve ophavsretten. AI-udbydere er nemlig ikke forpligtet til at offentliggøre detaljerede oplysninger om de data, deres tjenester er trænet på. Det betyder, at rettighedshavere ikke kan vide, om deres værker er blevet brugt – og i givet fald om det er sket uden samtykke.
Læs også: Nick Cave har ændret holdning: Udgiver AI-skabt musikvideo
Organisationerne advarer om, at det kan føre til en uigennemsigtig praksis, hvor omfattende krænkelser af ophavsretten bliver svære at opdage og forfølge.
"Vi afviser på det kraftigste enhver påstand om, at praksiskodekset udgør en rimelig og brugbar balance, eller at skabelonen vil sikre “tilstrækkelig” gennemsigtighed omkring flertallet af ophavsretligt beskyttede værker eller andet materiale, der er brugt til at træne generative AI-modeller. Det er ganske enkelt usandt og et svigt af EU’s AI-forordnings målsætninger," står der skrevet i erklæringen.
Hos Koda mener man, at den nuværende AI-pakke giver flere fordele til AI-virksomhederne, frem for de kunstnere og rettighedshavere den er sat i verden for at beskytte, og den danske rettighedsorganisation kalder EU's ambitionsniveau "bekymrende lavt":
"Efter et langt og grundigt forløb med inddragelse af rettighedshavere, forvaltningsselskaber og brancheaktører står vi desværre tilbage med en implementeringspakke, der giver flere fordele til udbydere af AI-tjenester end til de rettighedshavere, som AI-forordningen skal beskytte. Ambitionsniveauet i kodekset er bekymrende lavt, og det ærgrer os. Trods de gode intentioner i AI-forordningen, skyder Kommissionen langt forbi skiven med kodekset,” udtaler Mette Vestergaard Andersen.
Meta melder sig ud
For nylig kom det frem, at Meta - selskabet bag Facebook og Instagram - har valgt ikke at underskrive kodekset. En beslutning, der placerer techgiganten i direkte opposition til en række af deres tech-konkurrenter såsom OpenAI (der står bag ChatGPT) og Anthropic (der står bag Claude), som begge har bekræftet, at de vil underskrive kodekset.
I et opslag på LinkedIn fra den 18. juni argumenterer Metas chef for globale anliggender, Joel Kaplan, for, at EU's AI-kodeks kan være med til at svække virksomheder i EU.
Her henviser han til et åbent brev til EU-Kommissionen, underskrevet af mere end 40 store europæiske virksomheder, herunder Airbus, Mercedes-Benz og den franske AI-startup Mistral. Her advarer afsenderne mod, at AI-forordningen og tilhørende kodekser risikerer at hæmme innovation og konkurrencedygtighed i Europa.
“Vi deler bekymringen om, at denne overregulering vil kvæle udviklingen og udbredelsen af banebrydende AI-modeller i Europa – og samtidig bremse de virksomheder, der bygger videre på dem,” skriver Kaplan.
