Nyhed

Kom helt tæt på familien Bieber i ny musikvideo

Familieidyl og europæisk sommer er i højsædet i popstjernens nye musikvideo.

Justin Bieber giver et særligt indblik i familielivet i en ny musikvideo til sangen "Yukon", som er tredje track på det nye album Swag (2025), der udkom den 11. juli. 

Læs også: Den nye pave er angiveligt i familie med flere superstjerner

Europæisk familieidyl
I videoen ser vi Justin Bieber og konen Hailey Bieber samt deres søn Jack Blues på en båd. Den lille familie nyder den europæiske sommer, mens de bader og tilbringer tid i hinandens selskab.


Musikvideoens æstetik er både intim og cinematisk, med rolige havlandskaber og smilende øjeblikke mellem forældrene og deres søn. Om musikvideoen skriver instruktør Cole Bennett på sin Instagram: ”Vi skød videoen for nogle uger siden over nogle dage i Spanien og Italien,” og afslutter med at takke Hailey og Justin for alt: ”Jeg vil huske de her øjeblikke resten af mit liv.”

Se musikvideoen her. Artiklen fortsætter under opslaget.


Ellevilde fans
Superstjernen delte musikvideoen på sin Instagram den 5. august, og i kommentarsporet kan fans ikke få armene ned. En fan skriver: ”Hvordan kan jeg trykke på like en million gange?”, mens en anden kommentar lyder: ”Din bedste musikvideo nogensinde! Bare dig, din familie og vibes.”

GAFFAs anmelder kvitterede med tre stjerner for albummet, og spekulerer i anmeldelsen over timingen af udgivelsen. Læs mere om, hvorfor Swag udkommer på et overraskende tidspunkt her.

ANNONCE