Den elektronisk musikfestival afholdes igen i Vennelystparken i Aarhus.
Den 16. august i tidsrummet 12.00-21.00 indtager den elektroniske endagsfestival Stella Polaris Vennelystparken i Aarhus. Præcis samme sted som festivalen første gang blev afholdt for knap 30 år siden.
Læs også: Vesterland er klar med fem nye artister samt en spilleplan
I en pressemeddelelse skriver arrangørerne selv: ”Festivalen er som altid tro mod sit udgangspunkt: en gratis, åben begivenhed, hvor alle er velkomne. Musikken danner centrum for en helhedsoplevelse, hvor stemning, omgivelser og musik smelter sammen.”
I 2022 kunne Stella Polaris fejre 25 års jubilæum, hvor festivalen fandt sted i fire danske byer: Aarhus, Sønderborg, Frederiksberg og Silkeborg.
Programmet er i år sammensat med både etablerede kunstnere og nye talenter, der sammen skaber et rum, hvor forskellige generationer og stilarter mødes. På programmet er blandt andet navne som Mike Sheridan, ID3.lab dj-collective, Jaquita, Martha Elisabeth samt Nicka & Kontinuum dj-collective. Det fulde festivalprogram kan ses her.
Læs også: Mike Sheridan: Musikken er en konstant beta-version
Stella Polaris er kendt for at blande musik og omgivelser til en helhedsoplevelse, hvor natur, lyd og stemning går hånd i hånd. Vennelystparkens grønne rammer danner igen rammen for festivalens særlige atmosfære.
I år er festivalen allerede blevet afholdt på Frederiksberg d. 21 juni og kan i denne måned opleves i Aarhus den 16. august og Aabenraa den 23. august.