Nyhed

Spotify indgår licensaftale, der kunne begejstre amatør-djs

Streaminggiganten har netop indgået en licensaftale, der skal gavne sangskriveres beskyttelse – og muligvis føre dj-funktioner med sig.

Spotify har netop indgået en licensaftale med musikforlaget Kobalt, der potentielt kan føre en remix-funktion med sig. Om ikke andet skal den, ifølge flere selskaber, "levere større fleksibilitet, effektivitet, værdi og beskyttelse til sangskrivere," beretter Digital Music News.

Læs også: Ny app fra stor musikproducer skal tydeliggøre danske kunstneres streamingøkonomi

Spotify har i et stykke tid flirtet med muligheden for at inkorporere remix- og mashup-funktioner i platformen - formentlig som en del af en dyrere Super-Premium-plan. Men det kræver separate licenser, og på baggrund af subskriptionskomplikationer har NMPA (National Music Publishers Association) ikke just været 100% ombord på idéen.


"Vi forstår også, at Spotify ønsker at tilbyde en remix-funktion," skrev NMPA tilbage i maj 2024. "Spotify er opmærksom på, at lanceringen af en sådan funktion, uden de rette licenser fra vores medlemmer, kan udgøre en yderligere direkte krænkelse."

Der er en sandsynlighed for at NMPA-udtalelsen ligger bag den nylige aftale mellem Spotify og Kobalt, vurderer Digital Music News. Spotifys administrerende direktør, Alex Norström, mener i hvert fald selv, at den nye licensmodel "vil ekspandere den måde, musik skabes og deles på." 

Kobalts forperson, Laurent Hubert, tænker også, at partnerskabet "er et skridt i den rigtige retning". Han udtaler:


"Som det største uafhængige musikudgiver, der er dedikeret til at kæmpe for sangskriveres rettigheder, bekræfter denne aftale vores urokkelige engagement i at sikre, at vores sangskrivere får en rimelig løn for deres arbejde." 

ANNONCE