Den norske dj-duo Kream kommer til Reffen med et nyt audiovisuelt koncept.
Den norske ej-duo Kream kommer til København den 22. november, når de inviterer fans til venuet Poolen på Refshaleøen med deres audiovisuelle koncept: Liquid;Lab.
Koncerten bliver en del af et otte timer langt show, hvoraf Kream spiller et tre timers headliner-sæt. Koncerten spices op af gæsteoptrædener med stjerner fra Sverige og USA.
Duoens Liquid;Lab koncept er en YouTube-serie, hvor Kream spiller et sæt i storslåede naturskønne omgivelser. Billetter kan købes her.
Se en af videoerne herunder. Artiklen fortsætter under videoen.
Kream slog for alvor igennem med sange som “Taped up hearts”, “Decisions” og “Take Control.” Siden har de opnået anerkendelse for deres remixes af kendte hits fra artister som Kate Bush og The Weekend.
Duoen var senest aktuel med singlen “In My Arms”, som udkom i juni. Sidenhen er singlen blevet hørt næsten 4 millioner gange.
Koncerten er første gang, at Danmark får syn for Kreams Liquid;Lab-koncept. Duoen har udsolgt shows i både London og New York, og stoppet i København bliver deres eneste stop i Danmark på verdensturnéen.
Hør "In My Arms" herunder: