Nyhed

The Kid Laroi vil afstigmatisere et vilkår, som mange mennesker kæmper med

Samarbejdet er med nonprofitorganisation Project Healthy Minds.

The Kid Laroi har indgået et samarbejde med Project Healthy Minds, som er en nonprofitorganisation, der vil gøre det lettere for folk med problemer med deres mentale helbred at få hjælp og støtte. Det skriver Billboard i en artikel. 

Læs også: Med bandana og en bid af USA: Elias Rønnenfelt udgiver endnu en single

The Kid Laroi har selv udtalt sig offentlig om sine egne mentale helbredsproblemer – særligt i Prime-dokumentaren fra 2024 Kids Are Growing Up: A Story About a Kid Named Laroi, hvor han fortæller om sine egne udfordringer.


I samarbejde med Project Healthy Minds og AMC Theatres har Laroi lavet en video, hvor han fortæller om projektet og muligheden for gratis støtte til personer med mentale udfordringer. I videoen siger han også, at han ønsker at afstigmatisere området og hjælpe sine fans med at få den hjælp, de har brug for.

Videoen vises ifølge Billboard i AMC Theatres-biografer i september op til World Mental Health Day (Den internationale dag for mental sundhed), som er den 10. oktober. Project Healthy Minds afholder årligt en World Mental Health Day Festival samme dato, og i år er det tredje gang, projektet gennemføres.

Se videoen her. 


 

ANNONCE