Tom Morello var selv en del af sommerens anti-ICE-protester i Los Angeles. Nu deler han et soundtrack til oprøret.
Rage Against The Machine-guitaristen, Tom Morello, har nu delt en Fuck ICE-playliste i et opslag på Instagram.
Læs også: Jack White opjusterer Trump-kritik efter stikpille fra Det Hvide Hus
Tom Morello har før udtalt sig kritisk over for Donald Trump-administrationen men også den omstridte statslige immigrationsmyndighed, ICE. Han var endda selv en del af anti-ICE-demonstranterne, der indtog gaderne i Los Angeles tidligere i sommers.
Og som det seneste skud på proteststammen deler rockguitaristen nu en Fuck ICE-playliste, som han kalder "et rockende lille lydspor til at nyde, mens du jager de røvhuller ud af dit nabolag!"
Se opslaget nedenfor. Artiklen fortsætter efterfølgende.
Sanglisten er 65-numre lang og består udelukkende af politiske sange, der spænder på tværs af en bred palet genrer, heriblandt punk, reggae, hiphop og folkemusik.
Listen byder på numre som Led Zeppelins "Immigrant Song", "Get Up, Stand Up" af Bob Marley & The Wailers, Bruce Springsteens "American Land" og Kneecaps "Get Your Brits Out". Og så er der selvfølgelig et par Rage Against The Machine-sange på playlisten.