Nyhed

Verdensstjerne overrasker publikum med helt særlig gæsteoptræden

Popstjernen Sabrina Carpenter fik publikum til at juble, da hun inviterede et ikonisk navn med på scenen til Lollapalooza.

Sabrina Carpenter overraskede søndag aften publikum under sin koncert på Lollapalooza, da hun bød to af r&b-ikonerne fra Earth, Wind and Fire velkommen på scenen, skriver Billboard.

Læs også: Hundehvalp afslører trackliste til megastjernes nye album

Ifølge mediet hører man Sabrina udbryde: "Og vi kan vel bare slappe af, ik’?", mens introen til hittet ”Let's Groove” toner frem. To medlemmer af Earth, Wind and Fire kommer frem på scenen og synger megahittet, mens Sabrina står ved siden af og groover. Under verset hører man Sabrina lægge overstemme på forsanger Phillip Bailey, hvorefter deres stemmer mødes, og de synger omkvædet sammen.


Se en video fra koncerten, hvor de tre musikere fremfører "September". Artiklen fortsætter under opslaget.


Sabrina udgiver sit næste album Man's Best Friend den 29. august. Et album, hvis cover har skabt stor debat og er blevet beskyldt for at være sexistisk

ANNONCE