Nyhed

Von Quar annoncerer ekstrakoncert – igen!

For en måned siden var det Vega, der fik endnu en chance til at opleve bandet live, og nu går turen til Aarhus.

Tilbage i maj offentliggjorde de sprudlende livetalenter fra Von Quar, at de indtog både Lille Vega i København og Radar i Aarhus. Koncerterne blev hurtigt udsolgt, og i juli annoncerede bandet en ekstrakoncert i Vega. Men København er ikke den eneste by, der får endnu en liveoptræden fra Von Quar. I dag bliver også en ekstrakoncert på Radar sat i salg. Det skriver gruppen i et opslag på Instagram.

Læs også: Von Quar varsler ny musik: "Det siger din mor også"

De lovende danske musikere har taget publikum med storm denne festivalsommer i deres farverige fodboldtrøjer. Hele tre stjernespækkede anmeldelser i GAFFA er det blevet til: fem stjerner på Spot Festival, fem stjerner på Roskilde Festival og flotte seks stjerner for deres optræden på Heartland.

Bandet er kendt for deres skæve og humoristiske hooligan-lignende optrædener med energiske dansetrin og en skarp bandpræstation.


Du kan købe billetter til ekstrakoncerten på Radar her.

ANNONCE