Nyhed

Alive Festival kommer med "spændende tillæg" til 2026-programmet

Med dagens annonceringer teaser festivalen blandt andet vestafrikanske rytmer.

Ikke langt fra det brusende Vesterhav og klitterne i Thy ligger Alive Festival, som nu er klar med yderligere fire navne til det hurtigt voksende lineup. Her kan festivalgæsterne møde den lokale thyboer Smugler, sangskrivertalentet Vilma Crow, trioen Smag på dig selv og Nana Benz Du Togo sammen med sit vestafrikanske band. 

Læs også: De første navne til Thy-festival er nu afsløret

For festivalens programansvarlige Nicolai Demuth viser offentliggørelsen netop, hvad Alive Festival ønsker med musikken. Det fortæller han i en pressemeddelelse. 


"Smugler kommer som lokal artist fra vores egen musikalske baghave, Nana Benz Du Togo bringer en kulturel oplevelse fra et helt andet kontinent, Vilma Crow anskuer vi som et utroligt talent, og Smag På Dig Selv bringer en helt unik genre og performance til vores største scene. De kommer hver især med noget særligt og vigtigt for vores festival."

Blandt festivalens allerede offentliggjorte kunstnere er Soleima, Von Quar, Wicky, Sira Jovina, Døtre, Slush Eyes, Giift og Inspector Spacetime.

Derudover kommer festivalen med tiltag, der bringer gæsterne væk fra festivalpladsen og ud i den vestjyske natur:


"Både med musikken, kunsten og udflugterne søger vi altid at mixe det lokale, det vi kender,
med ting udefra. Så både thyboen og gæsten udefra oplever noget, de kender, på en ny
måde," fortæller Nicolai Demuth i pressemeddelelsen.

ANNONCE