Nyhed

Calvin Harris spiller på dansk festival til sommer

Koncerten bliver en af de største i festivalens historie.

For første gang i syv år spiller dj'en Calvin Harris i Danmark, og denne gang bliver det på åbningsdagen for Jelling Musikfestival den 21. maj 2026.

Læs også: Tobias Rahim ruller ind på endnu en dansk festival næste år

"Calvin Harris har længe været en drøm for os. Han er blandt de 25 mest streamede artister i verden og har stået bag nogle af de allerstørste pophits gennem de sidste 15 år. Han laver et gigantisk show, der kan samle hele pladsen – og så har han ikke været i Danmark længe. Så der er lagt op til en historisk åbningsaften, der virkelig sparker festivalsommeren i gang," fortæller Jelling Musikfestivals programchef, Gaute Parbo Niemann, i en pressemeddelelse.


Artisten har leveret et utal af hits med nogle af de største kunstnere som Rihanna, The Weeknd, Sam Smith og Dua Lipa.

Sidst dj'en besøgte Danmark, stod han på Bøgescenen på Smukfest og leverede i GAFFAs øjne en trestjernet optræden. I mellemtiden har han udgivet to album, som sikkert vil ramme sætlisten sammen med de mange velkendte kæmpehits.

Calvin Harris er en del af det allerede stjernespækkede program, som blandt andet byder på Tobias Rahim, Rick Astley, Medina, Annika, Rasmus Seebach, Aphaca og Dizzy Mizz Lizzy. 


Du kan købe billetter til jelling Musikfestival her.

ANNONCE