Nyhed

Club Awards fylder 10 år: Her er de nominerede

Internationale og danske stjerner gæster scenen, når klubmusikken bliver fejret til foråret.

Der kommer gang i basarmen og de svingende hofter, når Club Awards 2026 løber af stablen den 5. april i Bella Arena. Dette års nominerede er nu offentliggjort, og her får artister som Rune Rask og Ankerstjerne mulighed for at hive flere priser hjem.

Læs også: Dansk 10'er-hit topper internationale hitlister efter viral trend på TikTok

"Vi har i år det stærkeste nomineringsfelt nogensinde. Det giver showet noget helt unikt og seriøsitet," fortæller Julian Passarge, der er Head of Show, i en pressemeddelelse. Særligt er det navne som Ankerstjerne, Morten, Hedegaard, Rune Rask og Omar, der går igen blandt de mange kategorier. 
Derudover er Årets Nye Danske Navn særligt spændende i år, da halvdelen af de nominerede består af kvinder, hvor Mille, Berg og Lisa Fosmark markerer sig. 
"Det er vores 10-års jubilæum, og med vores line-up indtager vi en position på den danske musikscene, som ikke kan overses," lover Julian Passarge. For at fejre "10 Years Of Clubbing", som de kalder det i pressemeddelelsen, byder aftenen foreløbigt på optrædener fra de tre tyske dj's Felix Jaehn, Plastik Funk, Younoyus og den hollandske duo Sick Individuals, der alle står for at sætte gang i en kæmpe fest.
Fra den danske musikscene kan publikum se frem til kæmpehits fra Martin Jensen, Hedegaard, Faustix og den helt nye stjerne Juste. Den 12. december vil awardshowet yderligere løfte sløret for aftenens hovednavn. 
Du kan selv komme med til festen i Bella Arena den 5. april. Billetterne kan købes her. Du kan også selv være med til at afgøre, hvem der skal vinde ved at stemme her
ANNONCE