Nyhed

D4vd er årets mest søgte person på Google

Hvordan ender en 19-årig musiker pludselig som verdens mest søgte person – foran både en ny pave og nogle af USA’s største stjerner? Svaret ligger i en sag, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen.

Den unge amerikanske sanger D4vd topper listen over 2025’s mest søgte personer på Google, foran navne som Kendrick Lamar, Jimmy Kimmel og endda den nye pave Leo XIV. Det oplyser Digital Music News.

Læs også: Her har du hele sagen om D4vd

Populariteten og nysgerrigheden følger en tragisk og kontroversiel sag, hvor liget af den 14-årige Celeste Rivas Hernandez I september blev fundet i bagagerummet på en Tesla, registreret i D4vd navn. Teenageren, der var meldt savnet fra Lake Elsinore i Californien i april 2024, havde været forsvundet i måneder, inden hun blev fundet. Årsagen til dødsfaldet er endnu ukendt, og politiet har tidligere oplyst, at D4vd i starten samarbejdede med efterforskningen.


Han er dog nu blevet officiel mistænkt i sagen, og politiet har siden også identificeret en anden mulig mistænkt. De har også gennemført en ransagning i et Hollywood Hills boligen tilknyttet D4vd og hans manager, hvor flere beviser blev beslaglagt.

Sagen har tiltrukket global opmærksomhed og skubbet D4vd til toppen af Googles mest søgte personer i 2025, altså foran andre store navne og emner såsom Jimmy Kimmels kontrovers med ABC og valget af den nye pave. På listen finder man også miljø aktivisten Greta Thunberg og den nyvalgte New York borgmester Zhoran Mamdami.

ANNONCE