Nyhed

Dansk metalband vender ryggen til streamingtjenester

Endnu et dansk band vinker nu farvel til de store streamingplatforme.

Fra den 20. december vil det progressive blackened dødsmetalband Blodmåne ikke længere være at finde på streamningtjenester.

Læs også: Björk kritiserer Spotify: "Det handler om respekt"

Det oplyser bandet på deres sociale medier. Fremover vil du kunne lytte til bandets musik gennem Bandcamp.


"Øv, I var ellers min mest spillede kunstner på Apple Music i 2025. Jeg har heldigvis for længst købt jeres ting på Bandcamp," kommenterer en fan på opslaget. En anden skriver: "Det her er vejen frem." 

Se opslaget her. Artiklen fortsætter efterfølgende.


Hvad årsagen skyldes, ved vi ikke, men de er langt fra den første artist til at komme med sådan en udmelding. I løbet af det seneste år har flere musikere verden over fjernet deres musik fra streamingtjenester - særligt Spotify. 

Det skyldes i høj grad politiske overvejelser. Det australske psychrock-band King Gizzard & The Lizard Wizard vendte i sommer ryggen til den populære streamingtjeneste Spotify, fordi Spotifys CEO Daniel Ek investerer i militær teknologi via firmaet Helsing, der udvikler AI-software til militære formål. Det danske band Slim0 fulgte trop, og skrev på deres Instagram: "Tanken om, at vores musik – og dem, der lytter til den – på nogen som helst måde, uanset hvor lille skalaen er, bidrager til at finansiere våben og krig, er uudholdelig." 

ANNONCE