Hvad ville du gøre hvis en af verdens største rappere bad dig barbere sin numse? Nu fortæller Titanic-stjernen om den surrealistiske oplevelse.
Kate Winslet delte for nylig en usædvanlig historie, da hun gæstede The Graham Norton Show. Under sin SNL-værtsdebut i 2004 oplevede hun nemlig et ret surrealistisk øjeblik med Eminem, skriver Entertainment Weekly.
Læs også: Wicked hitter stort ved årets Golden Globe
"Han spurgte mig, om jeg ville barbere hans bagdel. Jeg sagde, 'Undskyld, jeg laver ikke personlig pleje'," fortalte Winslet til publikum under showet. Hun understregede samtidig, at hun aldrig før har delt historien offentligt.
Se klippet fra The Graham Norton Show nedenfor. Artiklen fortsætter efterfølgende.
Winslet beskrev selv sin debut med SNL som "skrækindjagende", da hun samtidig skulle promovere filmen Finding Neverland og derfor havde kort tid til at forberede sin åbningsmonolog samt sang- og dansenumre.
Trods nervøsiteten og Eminems komiske forespørgsler, har Winslet dog blot positive minder fra oplevelsen og har tidligere udtalt, at hun ville elske at vende tilbage – selvom SNL forbliver hendes første og sidste gang som vært.
Du kan blandt andet se et klip fra SNL af Kate Winslet tapdance nedenfor.





