Nyhed

Fægtning, skøjter og Lamborghini: Rosalía udgiver ny musikvideo

Den spanske superstjerne udvider sit visuelle univers omkring albummet 'Lux' med en ny udgivelse

Rosalía er klar med en ny musikvideo til nummeret "La Perla", hvor hun bevæger sig gennem alt fra fægtning og skøjteløb til Lamborghini-ture og gåture med hunde.

Læs også: Rosalía annoncerer verdensturné i 2026

Videoen er instrueret af Stillz og er det seneste visuelle kapitel i forlængelse af albummet Lux. Den amerikanske trio Yahritza y Su Esencia gæster "La Perla", som har været et centralt nummer i promoveringen af Lux siden udgivelsen.


Artiklen fortsætter under videoen:

I starten af november udkom Lux, der har høstet store roser, blandt andet fra GAFFA, som kvitterede med topkarakteren seks stjerner. Vores anmelder forklarede, at "Lux er et værk, og jeg kan godt lide, når kunstnere har en tydelig idé og skaber en helhed. Her er de store udladninger, og jeg fornemmer, at dette album bliver en inspiration for mange."


Læs også: Cataloniens stolthed har begået et mesterværk

I forlængelse af albummet annoncerede Rosalía tidligere i december sin hidtil største turné i både Nordamerika og Europa, som starter i foråret 2026 – og desværre ikke gør stop i Danmark.

ANNONCE