Rockbandet er officielt gået hver til sit godt et år efter det opsigtsvækkende slagsmål mellem forsanger Perry Farrell og guitarist Dave Navarro.
Jane's Addiction har nu officielt besluttet at gå hver til sit, efter at bandets medlemmer er nået til enighed uden om retten. I et opslag på Instagram skriver de, at deres "arv lever videre."
Læs også: Jane's Addiction-sanger slår guitarist på scenen og afslutter koncert
Opløsningen kommer i kølvandet på sceneslagsmålet mellem forsanger Perry Farrell og guitarist Dave Navarro, som sidste efterår førte til, at bandet aflyste resten af deres genforeningsturné i USA. Siden har parterne rettet gensidige anklager mod hinanden og indleveret søgsmål.
I en fælles udtalelse skriver bandet, at medlemmerne "ser frem mod fremtiden, hvor vi hver især tager fat på vores separate musikalske og kreative projekter."
Samtidig undskylder Perry Farrell endnu en gang for sin opførsel i et seperat opslag på Instagram. "Jeg har reflekteret over det og ved, at jeg ikke handlede på den måde, jeg burde have gjort," skriver han.
Denne artikel blev oprindeligt bragt af GAFFA Sverige og er her oversat af GAFFA Danmarks redaktion.





