Nyhed

Justin Bieber er tilbage i "Baby"-bowlinghal

I 15 år har han storhittet verden over. Nu rejser han tilbage i tiden og genbesøger et særligt minde.

Torsdag den 11.december delte Justin Bieber en video-karrusel på sin Instagram, hvor han genbesøger den bowlinghal, som dannede rammerne for "Baby"-musikvideoen tilbage i 2010. Her synger han en bid af gigahittet, der fik hans karriere til at eksplodere.

Læs også: Justin Bieber indtager bar i Skotland

Det er på mange måde et ikonisk øjeblik, hvor superstjernen går tværs over bowlingbanerne, mens han synger omkvædet og andet vers fra debuthittet. Musikvideoen har i dag 3,4 millarder afspilninger på Youtube. 


I opslaget skriver Justin Bieber: "Er taget derhen, hvor jeg skød min musikvideo til 'Baby'"

Artiklen fortsætter under opslaget.

I videoen kan man også se artisten Oranj Goodman, skuespilleren Kyle Massey, Eddie Benjamin, der er medskaber af Swag-albummet, samt r&b-sangeren Gabriel Jacoby, der alle støttede Justin Bieber med klap, beatboxing og harmonier, mens stjernen selv sang en a cappella-version af "Baby".

Juli bød på en glædelig overraskelse for mange, da et nyt og meget uventet album Swag landede fra Justin Bieber. Igen i september kom efterfølgeren Swag II. På bare tre måneder tilføjede sangeren 44 numre til sit katalog, der ellers ikke er blevet udvidet siden 2021, hvor han udkom med Justice. 


ANNONCE