Nye tal viser, at pigerne klarer sig bedre end drengene i praktiske fag som musik, selv om målet var at mindske kønsforskellene.
Da de praktiske fag blev gjort obligatoriske i folkeskolens udskoling, var håbet, at det ville udligne karakterforskellen mellem piger og drenge. Der har nemlig længe været en idé om, at pigerne klarer sig bedst i de boglige fag, mens drengene til gengæld skulle være stærkere i de praktiske fag som musik. En ny analyse viser, at det langt fra er det, der er sket.
Læs også: Stor vilje, få redskaber: Kulturlivet halter i grøn omstilling
Tværtimod ligger pigerne også her foran drengene. Det skriver Politiken på baggrund af en analyse fra folkeskolen med tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Ifølge analysen har pigerne i de seneste fem år i gennemsnit opnået højere karakterer end drengene i både musik, billedkunst, madkundskab samt håndværk og design. Forskellen er størst i billedkunst, hvor pigerne ligger to karakterpoint over drengene. I musik er forskellen mindst, men stadig tydelig med 0,9 karakterpoint til fordel for pigerne.
Institutleder på DPU ved Aarhus Universitet, Claus Holm, peger på, at resultaterne udfordrer en udbredt forestilling om køn og læring.
“Det passer simpelthen ikke, at de kloge hoveder sidder på pigerne, mens de kloge hænder sidder på drengene. Tallene indikerer, at pigerne i højere grad har både de kloge hoveder og de kloge hænder,” siger han til Politiken.
Læs også: KarriereKanonen lukker – P3 lancerer nyt talentforløb
Han afviser samtidig tanken om, at flere praktiske fag automatisk styrker drengenes skoleparathed.
“Ideen om, at lige præcis drengene bliver mere uddannelsesparate af at få en murerske eller en grydeske i hånden, holder ikke,” lyder det.
Socialdemokratiets skoleordfører Sara Emil Baaring anerkender, at de politiske forventninger til fagene ikke er blevet indfriet. Hun peger på, at forklaringen ikke nødvendigvis ligger i undervisningen alene, men også i måden, eleverne bliver vurderet på.
“Jeg har mit blik meget klart rettet mod afgangsprøverne og den måde, vi tester på. Jeg synes slet ikke, vi er i mål, når vi kan se, at forskellene ikke mindskes,” siger hun.
