Nyhed

Spotify-aktien i frit fald efter afsked med direktør

AI-uro, utilfredse artister og den nuværende CEO, Daniel Eks snarlige har skabt usikkerhed om streaming-gigantens retning.

Spotify-aktien er faldet markant, siden selskabets mangeårige topchef, Daniel Ek, tidligere på efteråret meldte ud, at han træder tilbage som direktør. Ifølge Digital Music News er aktien dykket med omkring 23 procent siden offentliggørelsen.

Læs også: AI-sang fjernet fra streaming – fans troede, det var Jorja Smith

Den 30. september, fortalte Daniel EK, at han i 2026 vil give direktørposten videre og i stedet overgå til at blive Spotifys nye bestyrelsesformand. Dengang lå aktien på hvad der svare til ca 4680 kr, men senest er kursen faldet til omkring 3600 kr.


Ledelsesskiftet hos streaminggiganten kommer i kølvandet på den massive kritik af Daniel Ek, efter at det kom frem, at han havde investeret i forsvarsteknologifirmaet Helsing. Det har fået flere artister, blandt andre King Gizzard & The Lizard Wizard og Deerhoof, til at fjerne deres musik fra platformen i protest.

Kursfaldet kan dog også skyldes en række bredere mere finansielle usikkerheder. Ifølge Digital Music News, er der tvivl om Spotifys langsigtede indtjeningstrategier, blandt andet hvilken effekt de kommende abonnement prisstigninger får, og hvordan firmaets annonceforretningen kommer til at udvikle sig. 

Derudover spiller kunstig intelligens en stadig større rolle i vurderingen af selskabets fremtid. Ifølge Digital Music News kan AI værktøjer skabe flere indtægter til Spotify gennem nye licensaftaler, men teknologien har samtidig mødt kritik fra både brugere og musikere.


En ny undersøgelse fra iHeartMedia fra oktober i år, viste at hele 90 procent af de adspurgte amerikanere mener, at det er vigtigt at vide, om indhold er produceret af en rigtig person eller om det er AI-skabt.

Læs også: Spotify anklaget for at bruge en "betal‑for‑afspilning"‑praksis

Spotify er dog opmærksom på kritikken og fjernede tilbage i september 75 millioner AI-generede sange, som selskabet betegnede som “spam”. Derudover har de indført tre AI-beskyttende initiativer for at styrke artisters rettigheder.


Trods det seneste fald ligger Spotify-aktien stadig højere end ved årets begyndelse. Samlet set ligger aktien cirka 23 procent over niveauet ved indgangen til 2025 og omkring 12 procent over kursen fra starten af december 2024.

Nu venter markedet på, hvordan de nye co-direktører, Gustav Söderström og Alex Norström, vil sætte deres præg på selskabet.

ANNONCE